Den Første Læsning

 den første læsning

Online undervisningsspil

For forlaget Alinea har jeg været med til at udvikle 36 spil til dansk i børnehaveklassen

Den første læsning er, unden tvivl, det største projekt jeg nogensinde har kørt i mål. Med over 1500 timers arbejde fordelt på flere medarbejdere, krævede det en skarp projektstyring at få det hele til at gå op. Og det lykkedes, trods mange udfordringer, at nå det hele til tiden.

Hos redWEB var det primært mig der stod for projektet. Jeg var intern projektleder, lavede storyboards, konceptudvikling, programmering, animation, samt en del af farvelægningen. Derudover fungerede det sådan at Alinea havde sat landets 2 bedste forfattere inden for Dansk på de små klassetrin, på opgaven. Ina Borstrøm og Dorthe Klint Petersen stod for det overordnede koncept samt det grundlæggende og læringsmæssige til spillene. Charlotte Hjortshøj var Alineas projektleder og stod bl.a. for kommunikationen mellem de mange forskellige parter i projektet.

Jeanette Brandt var vores dygtige tegner, som gav mine skitser liv, mens Palle Klokker Henriksen, hos redWEB, stod for det meste af rentegningen og farvelægningen. Hos redWEB var Mads Lund desuden med til at udvikle de små interaktive eventyr, samt et quiz-modul. 

Sidst, men ikke mindst, er det Lars Thiesgaard der har indtalt mange af de lækre stemmer. Der har været rigtig mange flere dygtige folk indvolveret i mindre og større opgaver. Men her har jeg skitseret de personer der har haft mest at sige.

 

 
Den første læsning - Bagespil

Et læringskoncept der bare holder

Når ungerne skal til at lære at læse og skrive er det vigtigt at hele læringsprocessen er gennemtænkt

Det er ikke lige til når man skal lære at læse og skrive. Noget af det sværeste for ungerne, er at lære at kende bogstavernes lyde og sætte dem helt rigtigt sammen. Og det er her Den Første Læsning virkelig stråler. Fordi der er tale om spil på computeren og ikke bare en bog, kan man hele tiden få lov til at lytte til det man arbejder med. Og det gør en forskel.

I mit arbejde med projektet har det været vigtigt for mig at gøre spillende underholdende og motiverende. Det må gerne være sjovt at lære nyt, men det sjove skal være rafineret så det ikke ødelægger det at man bliver fyldt på. For at gøre spillen interessante og motiverende har jeg forsøgt at få lækre animationer, overraskende og sjove elementer og en høj grad af kreativitet med i alle spil.

Når jeg tænker tilbage på min egen skoletid, er noget af det jeg husker, at vores undervisningsmaterialer ikke motiverede min kreativitet. Som en lille personlig mission, har jeg derfor forsøgt at konstruere flere af spillene med kreative indslag som f.eks. scenen med geden og trolden der slås eller maskinen som sender Lillebrjørn i bad.

 


Digital undervisningsmateriale

Den Første Læsning - Processen og arbejdet bag

Et lille indblik i mit arbejde på projektet

Under udarbejdelsen af de mange spil, havde vi en nogenlunde fast proces på hvert enkelt spil. Koncept/storyboarding, tegning, indtegning+farvelægning, programmering, animation, test, justering og aflevering.

Ud fra et oplæg fra Ina og Dorthe, var det min opgave at udarbejde skitser og udbygge spilkoncepterne. Alt i alt endte jeg med at håndtegne over 100 små storyboards til Den Første Læsning.

Klodshans skitse

Nogle gange skulle der mange skitser til før vi kunne nå helt i mål. Der har været meget arbejde i at afvægte hvordan de enkelte spil skulle tage sig ud så det både blev underholdene nok og ville give eleven de kompetencer der var formålet.

Jeg fandt ret hurtigt ud af i processen, at jeg var nødt til at lave meget detaljerede og stemningsfyldte skitser for at forståelsen og følelsen omkring arbejdet kunne være klar i hele teamet. Ofte er det sådan at en skitse kan være meget svær at forstå for kunden fordi deres forventning egentlig er at se det endelige produkt. Det giver nogle store udfordringer, for skal man udvikle færdigt grafisk arbejde for hvert løsningsforslag, komplicerer det projektet voldsomt.

Guldlok skitse

Når mine skitser og spilkonceptet kunne endeligt godkendes, var det Jeanette Brandt's tur til at tage over. Hun lavede så de endelige tegninger, i hånden, med hendes personlige og humoristiske tegnestil som er kendt fra rigtig mange børnebøger.

Snehvide skitse Snehvide farvelagt

Indskanningerne var så igen Palle´s og mit arbejde. Vi optegnede og farvelagde dem sammen som vektor-illustrationer i Flash. En stor del af arbejdet var at skabe en harmonisk farvepalette. Det var vigtigt for os at farverne blev personlige og var med til at opbygge stemningen og så ville vi gerne væk fra de, lidt dominerende, pangfarver som børn ofte bombarderes med.

Når illustrationerne var færdigt farvelagte kunne jeg så programmere og animere dem i Flash. Jeg byggede et stort framework til spillene, så meget af koden kunne genbruges og der blev et ensartet flow igennem opgaverne.

Efter endt programmering kørte vi en periode med fejljustering og tests.

Den første læsning - CMS 

Til systemet udviklede og designede jeg desuden et lille, brugervenligt, CMS-system, så indholdet i spillet kunne oprettes og vedligeholdes af kunden. Der er, i dag, oprettet over 1.700 opgaver til de mange spil, igennem systemet. Ca. 50 til hver. 

Når jeg ser tilbage på projektet, er der helt sikkert plads til forbedringer enkelte steder, men vi har også formået at skabe en meget unik spilsamling med masser af humor, stemning og en helt ny, interaktiv og fonologisk måde for børnene at lære på. Og det syntes jeg er rigtig sejt.

Du kan købe eller ansøge om at prøve Den Første Læsning her

 

Det vi gør godt i dag, kan vi altid gøre endnu bedre i morgen

 

Om Thuendesign

Karsten Thuen. Konceptudvikler og programmør. Forsøger at arbejde på samme måde som en dygtig snedker der både udtænker, tegner og bygger de lækre møbler. 

 

 

Udvalgte projekter

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5