Tjeneste Café - Plakater

flodhest plakat design

Flodhestens umulige spring

En sjov kampagne for at gøre en forskel med det man kan

Den første af 3 plakater til Tjenestecafe, som er et koncept der forsøger at samle frivillige resurcer fra kirker og missionshuse i Århus. 

Med plakaterne forsøger jeg at sætte fokus på at, det at være frivillig, nogle gange betyder at man kaster sig ud i noget man umiddelbart ikke ser ud til at være den bedste til. Men måske er det ikke afgørende?

Da jeg selv startede med at lave frivilligt arbejde, tog jeg fat på noget der måske var alt for vildt i forhold til den erfaring jeg stod med. Men jeg gjore det. Jeg lavede i 2004 min første store animations-produktion, og det blev starten til det jeg har beskæftiget mig med siden. 

Med plakaten, med flodhesten, vil jeg derfor bare sige: Spring ud i det, det bliver sikkert sjovt.

 

elefant plakat design

Elefantens forunderlige kompetence

Det handler om at gøre det man er god til

Plakaten med Elefanten er endnu et godt eksempel på én der gør noget man ikke lige havde forventet, men som alligevel er helt perfekt.

Jeg har i denne plakat-serie arbejdet meget med farverne. Jeg ville gerne gøre dem lækre og strålende, uden det blev for meget pang og barnligt. Derfor er farverne gjort en smule grumsede.

Inspirationen til stilarten, har jeg fundet i en stak gamle tegneserier med Tintin og Spint & Co. Det lidt sjove ved denne plakat, er at idéen til baggrunden og vejkrydset, har jeg fra altertavlen i Sct. Pauls kirke i Århus, hvor jeg tilfældigt var en dag.

  

struds plakat design

Strudsens skam

Selvfølgelig er der noget du kan bidrage med

Det var vigtigt for mig med denne plakatserie at få alle med. Derfor skulle den tredje plakat være til dem der mener at de ikke er så gode til noget som helst.

Illustration er klassisk, og noget jeg husker fra min barndoms tegnefilm. Strudsen der gemmer hovedet, er symbolet på noget der bare er dumt. Det er dumt at tro at man ikke kan udrette noget godt. Derfor udfordringen til at gøre det sammen med andre og bare kaste sig ud i det. 

 

Det vi gør godt i dag, kan vi altid gøre endnu bedre i morgen

 

Om Thuendesign

Karsten Thuen. Konceptudvikler og programmør. Forsøger at arbejde på samme måde som en dygtig snedker der både udtænker, tegner og bygger de lækre møbler. 

 

 

Udvalgte projekter

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5