Event 13 PR

 event13plakat

Event 13 - Plakatkunst med mere 

Målrettet, dragende, kunstnerisk og meningsfyldt design.

Event er Indre Missions landsarrangement for teenagere. Igennem mere end 25år har det været en årlig begivenhed hvor over 600 friske teenagere samles til en weekend fyldt af musik, undervisning og et helt unikt fællesskab.  

Da jeg aldrig har arbejdet med materialer målrettet teenagere før, var det en spændene udfordring at skulle udvikle PR til Event. Sara Nielsen var projektleder for PR-teamet, og sammen har vi haft en række gode konceptudviklingsmøder.

Temaet var "iAm" og handler bl.a. om at vi alle i vores forskellighed er værdifulde og højt elskede af Gud. I teenageårene handler det meget om at skabe sin egen identiet. Hvem er jeg? Hvordan skiller jeg mig ud? Og hvordan passer jeg alligevel ind? Min tanke med plakaten er at vise at selvom vi er meget forskellige, så passer vi ind. Og ikke nok med det, så var Jesus menneske som os og vi har alle mulighed for at skabe en del af vores identitet i ham.

event13plakat udsnit2

Der er 43 billeder i alt på plakaten. Og jeg har forsøgt at sætte det sådan op at Jesus altid er i nærheden. Personerne er dels tegnet ud fra et antikt Jesus-ikon, samt efter 14 ægte teenagere. Lasse Dein har været så god at skaffe fotos af sine venner til inspiration. Farverne er retro-inspirerede, og mit håb er at de er med til at skabe den røde tråd igennem alle materialerene samtidig med at de får det hele til at skille sig ud. 

Ben Haman Jensen har designet Event's lækre nye logo. Og det var det rigtig nemt at få til at passe ind i layoutet.

Udover plakaten har jeg også designet flyers i visitkortformat. Event afholdes til efteråret og jeg er derfor stadig i fuld gang med at udvikle flere materialer, men jeg tænkte at der allerede nu var noget godt at vise frem. 

 

visitkort fgvisitkort bg

 

 

Det vi gør godt i dag, kan vi altid gøre endnu bedre i morgen

 

Om Thuendesign

Karsten Thuen. Konceptudvikler og programmør. Forsøger at arbejde på samme måde som en dygtig snedker der både udtænker, tegner og bygger de lækre møbler. 

 

 

Udvalgte projekter

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5