Tryghed - Plakat

tryghed maleri

Tryghed - Maleri i A1

Et af mine yndlingsmalerier - Fyldt af stemning, glade farver og mening

Det her maleri har en lidt speciel historie. Egentlig havde jeg bare fået en pludselig lyst til at male. Og kort efter at lysten havde meldt sig, så jeg konceptet meget klart og tydeligt. Jeg var ikke helt klar over alle detaljerne, jeg viste bare at det var det her jeg skulle i gang med.

Maleriet har jeg skabt i Corel Painter, primært med en tør akryl-pensel. Mit udgangspunkt var at lave en gul sandstrand, for det er jo den farve man son udgangspunkt tænker er naturlig. Det gav bare ikke noget særlig godt resultat. Derfor lavede jeg en god gang research på billeder af sandstrande, og lod mig inspirrere af de farver jeg så der.

Hvad man kan få ud af billedet, vil jeg meget gerne lade være helt åbent. Der skal være mulighed for fri tolkning. Jeg vil dog her give mit bud på hvad der ligger i det. Flere detaljer er først, nærmest blevet åbenbaret for mig, under processen og efter det var færdigt.

Det helt centrale er at vi, som barnet i sin lille verden, kan føle os trygge. Stranden, hvor drengen hygger sig, er kørt sammen i en lukket verden. Samtidig kan man også, i strandsandet, skimte Guds store, omsluttende, hænder. Ser man godt efter, kan man også se at himlen også er jorden. Der ligger et eller andet vildt og stort at den Gud der har den store verden i sine hænder, også har ligeså stor kærlighed til lille mig.

"...Det ligner at Gud kigger kærligt på sit lille barn"
Morten Nielsen 

Da jeg syntes maleriet var færdigt, lagde jeg det på Facebook og det gav en masse god respons. Det vildt fede ved det, var at detaljer jeg ikke selv havde lagt mange tanker i, var tydelige i andres forståelse af billedet. 

"...jeg tror ikke jeg har set det hele endnu, men barnet i sandkassen er totalt meget mit trygheds- billede"
Mette Holm Hermann

angst maleri

Angst - Et ufærdigt billede

Jeg havde en tanke om at lave en illustration med modsætningen til Tryghed

Da jeg startede med at arbejde med tryghedsbilledet, havde jeg også et andet motiv i tankerne. Det blev til billedet "Angst". Jeg har aldrig gjort det helt færdigt. Men jeg syntes konceptet er på plads og jeg kan også godt li farverne og kompositionen.

Tanken var at illustrere følelsen, angst. Jeg forestiller mig det lidt som at sidde alene i en båd, med så dybt vand under sig at det bare ser sort ud. I vandet ser jeg det jeg frygter, jeg har mistet og som medfører smerte.

En stærk pointe i billedet er at der i netop dette billede er nogen form for håb. Der er ingen stærke hænder der griber mig. Og det er fordi det ikke er den del af følelsen angst - Angst er noget vi fyldes af og nok tager det udgangspunkt i virkeligheden, men vi har bare rigtig svært ved at se at det ikke er hele virkeligheden, når vi står der. 

 

Det vi gør godt i dag, kan vi altid gøre endnu bedre i morgen

 

Om Thuendesign

Karsten Thuen. Konceptudvikler og programmør. Forsøger at arbejde på samme måde som en dygtig snedker der både udtænker, tegner og bygger de lækre møbler. 

 

 

Udvalgte projekter

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5