Konnekt 10 - Logodesign

 konnekt logo

Logo til ny konference

Første år der blev afholdt Konnekt i Ikast var jeg med i PR-teamet og arbejdede med logoet

Efter flere år hvor Indre Missions Unge, med succes havde hold JesusFest i bl.a. Århus og Skive var det tid til en ny, mere landsdækkende, konference. Det blev til Konnekt og jeg var så heldig at blive inviteret med i PR-teamet.

Jeg kom primært til at arbejde med logoer for det nye arrengement. En helt central ting i konceptet for Konnekt var at det skulle være et sted hvor der var plads til alle og hvor man kunne "connecte", med andre der lige havde den samme interesse som en selv. Det betyder bl.a. at der i konceptet ligger det at Konnekt har flere steder man kan gå hen, miljøer, lidt som på en festival hvor man kan vælge immellem flere scener på samme tid.

Jeg ville gerne skabe et unikt og let genkendeligt logo, som i en eller anden grad indeholdte det som Konnekt er, og gerne vil kommunikere. Under mine mange forsøg, endte jeg ud med at skabe en skrifttype som minder lidt om en kæde med flere forskellige led. Og med ét var det hele ligesom på plads.

Det øvrige PR-materiale dette år bestod af nogle meget flotte og meningsfyldte billeder taget af Jens Friis og trykt på plakater og postkort. Har du brug for en talentfuld og kreativ fotograf eller videomand, som går et godt stykke ud over normalen, så kan jeg varmt anbefale Jens.

En lille sjov detalje, som jeg har lagt ind i logoet, er at der er en lille prik i slutningen. Den har jeg sat på for at bløde op for logoet. Fjerner man den, syndes jeg det hele kommer til at se lidt for teknisk og futuristisk ud. Prikken gør forskellen.

konnekt logo sort dot konnekt logo sort

 

Det vi gør godt i dag, kan vi altid gøre endnu bedre i morgen

 

Om Thuendesign

Karsten Thuen. Konceptudvikler og programmør. Forsøger at arbejde på samme måde som en dygtig snedker der både udtænker, tegner og bygger de lækre møbler. 

 

 

Udvalgte projekter

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5